Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

User avatar
jonaz.dk
Site Admin
Posts: 3907
Joined: 04 Mar 2008, 22:24
Location: DK
Contact:

Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by jonaz.dk » 21 Mar 2008, 12:12

Udvikleren af et af det successfulde Sins of a Solar Empire. Mener ikke at det er tiden værd at bekymre sig om priatkopiering. De udgiver selv deres egne produktioner uden kopibeskyttelse.
http://arstechnica.com/news.ars/post/20 ... rates.html

Enige? Eller skal der slås hårdt ned?

User avatar
Menace
Level 6 - Apprentice
Posts: 69
Joined: 08 Mar 2008, 19:36
Location: Copenhagen, Denmark
Contact:

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by Menace » 21 Mar 2008, 13:59

Ja, det lyder meget fornuftigt.

Der er jo stort set ikke noget man ikke kan få fat i hvis man bare leder lidt efter det.. og ingen bryder sig om at se 'smarte' anti-pirat forfilm inden man ser en film man har lejet hos playtime for eksempel, hvor man nærmest anklages for at være pirat selvom man netop har betalt for at se filmen - og endnu værre er det nok at man også skal se på det på de film man selv køber.

Det er også irriterende at skulle finde en cd frem og putte den i computeren for at kunne spille et spil der allerede ligger på ens harddisk. Nu hvor folk allerede har så nemt ved at få adgang til ting de gerne vil have bør man søge at minimere irritations-momenter som disse mest muligt. Anti-pirat tiltag generer egentlig kun reelle kunder, da film osv som regel kan downloades uden de nævnte forfilm og spillene er med no-cd crack.
Dennis Hansen
Graphic Artist/Game Designer

Zee
Level 22 - Imp
Posts: 229
Joined: 10 Mar 2008, 10:40

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by Zee » 21 Mar 2008, 21:10

Jeg er enig med Menace... Selvom det handler om spil så er det med antipirat beskeder et godt eksempel på at man generer den lovlige bruger, dem der ser kopierne ser jo alligevel ikke beskeden den er blevet fjernet.

Med spil synes jeg det er ENORMT irriterende at skulle have disken i når man spiller. F.eks. spiller jeg pt. meget Crysis, og så er man nødt til permanent at skulle have den DVD siddende i drevet. Det betyder at hver gang jeg åbner explorer skal den lige ind og læse på DVD-drevet for at hente titlen på disken... Og den skal lige spinne op når man starter spillet for at verificere at man har disken i, og drevet larmer langt mere end resten af min computer. Og alle der downloader spillet ulovligt har IKKE de problemer - man laver altså nogle mislykkede forsøg på at stoppe pirater som kun går udover de betalende kunder.
Og ligemeget hvor god kopisikringen er skal den jo nok blive omgået på et tidspunkt, så jeg går altså ind for ingen kopisikring overhovedet, for ikke at genere kunderne. Det er jo ikke fedt hvis man når dertil at en normal kunde faktisk hellere vil downloade spillet ulovligt for at undgå problemer med kopisikringen - selvom man egentlig gerne ville betale for spillet.

En helt anden ting (som der vist ikke er videnskabelige beviser for) er denne. Jeg tror muligvis at crackede spil nogle gange fungerer godt som reklame. Hvis en person der ALDRIG ville betale for et bestemt spil (selvom det ikke kunne hentes download) vælger at hente det og spille det lidt, så kan det være at han efter at have talt med vennerne om det faktisk påvirker nogle af dem til at købe det. Men det er jo så også det man har spil-demoer til, men det er jo ikke for alle spil der bliver udgivet demoer.

Mort
Level 2 - Grain of sand
Posts: 21
Joined: 08 Mar 2008, 17:50

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by Mort » 22 Mar 2008, 11:13

Jeg er fuldstændig enig, den kopi beskyttelse der er på originale spil tjener kun et formål og det er at irritere køberen. Dem der ikke er interesserede i at købe spillet oplever den aldrig og får derfor også en bedre oplevelse af spillet.

I mine øjne er den bedste kopi beskyttelse at have en online service som sætter køberne af originale spil i stand til at spille med hinanden. En unik CD key er nok til at forhindre piraterne i at bruge servicen.

henrik1972
Level 1 - Speck of dust
Posts: 19
Joined: 24 Mar 2008, 17:39

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by henrik1972 » 24 Mar 2008, 18:13

Jeg er enig i at spillere bliver taget for hårdt i r.... når de køber et spil for så derefter at skulle slås den forbandelse det er at have CD/DVD'en siddende i drevet og larme !

Jeg tror løsningen (eller en af løsningerne) på piratproblemet er, at tilbyde noget online content, som kun kan fås hvis man har den originale CD/DVD - altså lidt a la det som @Mort beskriver.

Eksempelvis så kan jeg sige, at jeg har spillet Runescape (ingen buuu-råb tak !) som free-member gennem de sidste tre år, men har nu har valgt at blive member for den totalt latterlige pris af $5 pr. måned.

Hvorfor endte jeg så med at blive member ?

Fordi jeg gennem mit abonnement får mulighed for at prøve endnu mere af spillet i form af våben, nye landområder, quests and the list goes on and on and on an........

Dette svarer jo lidt til at man først prøver en demo, hvorefter man kan beslutte om produktet er noget man gider at inverstere sin tid og penge i.

Jeg tror også, at tiden er ved at løbe fra at udgive spil på CD/DVD og at det kun er et spørgsmål om tid før alle køber deres spil på sites som f.eks. Direct2drive.

User avatar
jonaz.dk
Site Admin
Posts: 3907
Joined: 04 Mar 2008, 22:24
Location: DK
Contact:

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by jonaz.dk » 24 Mar 2008, 19:40

man kan sige meget om Runescape. Men det er værd at notere at brødrene bag det er god for en lille milliard DKR. Så et eller andet må virke. ;)
http://en.wikipedia.org/wiki/Andrew_Gower

User avatar
henrik_weide
Level 55 - Quake marine
Posts: 553
Joined: 25 Mar 2008, 12:23
Location: Aalborg
Contact:

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by henrik_weide » 25 Mar 2008, 12:45

Er ret meget enig.
Det er en kamp man ikke kan vinde ved at gå i defensiven. Man er nødt til at se realiteterne i øjnene, og indrette sin forretning og produkterne så de er attraktive at betale for. Problemet med mange publishere og især musik- og filmbranchen, er at de gør det ufatteligt bøvlet for ærlige folk at betale for produkterne, og udover dette bliver man endda direkte røvrendt ved at få DRM klappet i nakken så produktet er tæt på umuligt at anvende praktiskt og dermed tæt på værdiløs (og ja, iTunes er også noget lort). Personligt må jeg blankt indrømme, at jeg hellere går på jagt efter en "clean" version af et album, hvis jeg ikke kan få det "clean" fra kilden. Som regel udmønter det sig i praksis med at jeg køber CD'en og derefter smider den i rodebunken i kælderen.

Dermed er ikke sagt, at jeg synes pirat-kopiering er i orden. Jeg er af den holdning, at har man råd til et spil (eller andet), og kan lide det og vil anvende det, bør man sgu også købe det. Hvis ikke, er man et røvhul - for at sige det rent ud.
Game Developer, Game/Platform Developer
CEGO, OSAO games

User avatar
beyond
Level 5 - Youngling
Posts: 50
Joined: 10 Mar 2008, 18:29

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by beyond » 25 Mar 2008, 22:47

Jeg tror, at det er en fase man skal igennem. På et tidspunkt begynder folk at være træt af kvantitet og vil kun beskæftige sig med kvalitet, bl.a også fordi de ikke har tid til andet. Man vil også gerne have produktet, læse den rigtige manual, etc. På det tidspunkt har de (forhåbentlig) også fået råd til at investere i de spil, de faktisk spiller. Det eneste man kan håbe på i den forbindelse, er at forældre maner lidt logik ind i hovederne på deres børn, så lømlerne måske ændrer vaner lidt tidligere end ellers :-)

Det er svært at finde en nem måde at stoppe "bånd til bånd"-kopieringen uden at gøre det surt for de flinke købere. Nåhja, det er derfor, vi har fået konsollerne og at de foretrækkes af spilproducenterne - den har MS og Sony også forstået :-)

-Theo
Theo Engell-Nielsen, beyond.dk

Mort
Level 2 - Grain of sand
Posts: 21
Joined: 08 Mar 2008, 17:50

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by Mort » 27 Mar 2008, 00:04

Kan man da ikke kopiere konsol spil, siden konsoller er mere populære at skrive spil til ?

User avatar
Menace
Level 6 - Apprentice
Posts: 69
Joined: 08 Mar 2008, 19:36
Location: Copenhagen, Denmark
Contact:

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by Menace » 27 Mar 2008, 01:03

beyond wrote:Det eneste man kan håbe på i den forbindelse, er at forældre maner lidt logik ind i hovederne på deres børn, så lømlerne måske ændrer vaner lidt tidligere end ellers :-)
Tror nu ikke det er børn der er de værste syndere her.. - det er nok nærmere halvvoksne og halvgamle mænd som os, der skaffer ting til os selv eller vores afkom.
Dennis Hansen
Graphic Artist/Game Designer

User avatar
beyond
Level 5 - Youngling
Posts: 50
Joined: 10 Mar 2008, 18:29

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by beyond » 27 Mar 2008, 15:51

Mort: Vedr. piratkopiering på konsoller: Ja, konsoller kan vel modificeres, antager jeg, sådan at piratkopierede spil virker på dem. Men jeg tror, det er for besværligt/teknisk/dyrt og der er vel også noget med garantien, der ryger hvis man piller ved maskinerne. (jeg ved ikke noget konkret om det :) ) At udvikle spil til PC er jo en joke pga piratkopieringen, mens der er størrelsesordnener mere spilsalg til konsollerne.

Menace: Mht "børn", så mener jeg unge teenagere, som råder over så mange penge, at de i praksis godt kan købe spillene, men vælger at bruge pengene på noget, der ikke kan kopieres, fx tøj eller fester. Som spiludvikler har jeg en hvis moral - altså = ingen piratkopier - og vil ikke pushe kopier til nogen. Ærgerligt at ikke alle laver computerspil,.. eller hur? :-)
Theo Engell-Nielsen, beyond.dk

Mort
Level 2 - Grain of sand
Posts: 21
Joined: 08 Mar 2008, 17:50

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by Mort » 27 Mar 2008, 21:01

Jeg må da nok indrømme at jeg godt forstår at børn og unge piratkopierer spil. Med en pris på 4-500 kroner for et nyt spil så er det noget de skal spare op til meget længe for at få råd til og udsigten til andre ting i den prisklasse frister dem da helt sikkert til at få en "gratis version".

For mit eget vedkommende betyder prisen at jeg kun køber spil som har fået gode anmeldelser og at demoen til spillet inspirerer mig nok til at købe det. Er spillet ikke den sum penge værd så holder jeg mig til demoen.

Det er blevet diskuteret mange gange før, men jeg vil stadig mene at hvis man virkelig vil piratkopiering til livs er man nødt til at gøre det mere favorabelt at købe spillet end at få et piratkopi. Det vil i mange tilfælde betyde at prisen skal ned på en brøkdel af den pris som vi har i dag. Om en lavere pris vil give et markant forøget salg kan jeg kun gisne om, men i dag har man i det mindste muligheden for at springe en masse salgsled over ved at sælge spillet som direkte download og på den måde som spilfirma få en større del af kagen ved salg af spillet.

User avatar
beyond
Level 5 - Youngling
Posts: 50
Joined: 10 Mar 2008, 18:29

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by beyond » 28 Mar 2008, 10:27

Når jeg ser et spil koster 500 kr bliver jeg også overrasket. Men når man sammenligner det med prisen på en biografbillet, en DVD eller en fadøl i byen, så giver det mening eller næsten :) For de spil man spiller meget, falder prisen pr underholdningstime til næsten ingenting. Så jeg er ikke sikker på at den holder - teenagere går i biffen, de køber DVDer, og de drikker vist nok også alkohol, når de er i byen.
Theo Engell-Nielsen, beyond.dk

User avatar
jonaz.dk
Site Admin
Posts: 3907
Joined: 04 Mar 2008, 22:24
Location: DK
Contact:

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by jonaz.dk » 28 Mar 2008, 11:13

@Beyond
Dit ræsonnement er nu fint nok når man regner lidt på underholdningstid per krone brugt.
Men det er ikke nødtvendigvis sådan folk tænker.

Vi må som branche forholde os til at 400-500 pr spil er en ret kraftig entry barrier for mange. Og så ved folk ikke nødtvendigvis om det er noget skrald de lige har smidt deres penge efter. Som igen er en hæmmende faktor til næste gang de skal ud og investere i spilsamlingen.

Mr. Wild Tangent har en masse gode pointer i den førnævnte artikel i denne sammenhæng.. (ved ikke hvorfor han absolut skal snakke om chokolade) ;)
http://www.extremetech.com/article2/0,1 ... 868,00.asp

Ejnar Håkonsen
Level 0 - Null
Posts: 4
Joined: 29 Mar 2008, 13:51

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by Ejnar Håkonsen » 29 Mar 2008, 19:46

Jeg synes en vigtig ting som er meget overset, er at tillade en begrænset installation, som er gratis, lovlig, ikke kræver licens/CD, og kun tillader lokale netværksspil. Jeg har endnu aldrig været til et privat LAN hvor der ikke blev omdelt piratkopier til den helt store guldmedalje, fordi det var den eneste måde vi kunne spille de samme spil sammen. Det ville faktisk være en hel del nemmere og mere bekvemt for os, hvis den mulighed eksisterende, og for udgivernes side ville det betyde at spillet blev mere oplagt til LAN, og at de kunne vinde den gratis reklame, uden at der havnede fulde piratkopierede versioner på alle de potentielle kunders computere.

Hvad er jeres holdning til Steam i forbindelse med kopibeskyttelse? Jeg har ret begrænset erfaring med det, men har endnu ikke oplevet mange ulempe, og har også oplevet en række fordele for brugerens side. Jeg synes dog at det var noget flabet at udgive Orange Box uden installations-filerne på DVD-erne, som stort set bare indeholdt en licens til at downloade spillene fra steam. Dette er et problem i.f.b. med hurtig geninstallering. Desuden ville vi gerne have spillet deres spil til LAN, men blev nødt til at droppe det, fordi nogle ikke ejede dem, og vi ikke bare kunne cracke dem. Der går de både glip af gratis reklame og kundetilfredshed, da størstedelen af os allerede ejede deres spil, men ikke kunne spille dem over netværk fordi enkelte venner manglede dem.

User avatar
beyond
Level 5 - Youngling
Posts: 50
Joined: 10 Mar 2008, 18:29

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by beyond » 30 Mar 2008, 13:35

@Jonaz: Jeg er med på det, du mener. Priserne er høje, som jeg også skrev. Jeg har lige købt en PS3 og fik samtidig et hjertslag nede i EB-games! :) Men man skal (når man skal tjene penge) også se på hvad andre ting, som folk køber, koster: Mærketøj er dyrt, sportsudstyr er dyrt, at gå til ridning er dyrt, nye DVD'er er dyre, nye CD'er er dyre, at spise ude eller købe lækker mad er dyrt, malerekvisitter er dyre, en violin er dyr, at tage i biffen er dyrt, at tage til koncert er hundedyrt. Helheden omkring hver enkelt nævnte ting involverer brug af mange penge. Hvorfor skulle man, som sælger af spil, sælge billigt? For dem handler det indlysende om at profitmaksimere. At bruge sin evt. fritid på noget sjovt/unødvendigt signalerer overskud og er et luxusgode. Og det koster penge. At kunne spille computerspil er en luxus. Jeg tror ikke, man får producenterne til at bringe pris per spilenhed ned på et niveau, hvor man bare flår ned fra alle hylder og køber alle spil... og jeg tror slet ikke det vil stoppe piratkopiering. Mange vil synes, at det er i orden at piratkopiere billige spil også - med ræsonnement i at producenten ikke mister så meget pr kopi.

Den korte version: Forbrugerne betaler indtil smertegrænsen, så længe de finder sig i betingelserne.
Theo Engell-Nielsen, beyond.dk

User avatar
jonaz.dk
Site Admin
Posts: 3907
Joined: 04 Mar 2008, 22:24
Location: DK
Contact:

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by jonaz.dk » 30 Mar 2008, 18:18

@beyond
man kan sige at problemet på er den klassiske hi-end retail box baserede industri som hele distributionsapperatet er bygget op omkring levner ikke så mange andre muligheder i øjeblikket. (hvad gælder for konsoltitler som ikke inkluderer downloadables)
Du arbejder selv i en virksomhed som 100% har kørt den klassiske vej.
Det gør jeg også selv. Og Massive er endda traditionelt PC only på et nichemarked.. Dog får vi strammet lidt op og udgiver World in Conflict på xbox 360 og PS3 i nær fremtid. så må vi se hvordan det går.

Den del af industrien er på mange måder blevet fanget i sit eget spind. Distributions-, medarbejder-, financerings- og teknologimæssigt.. ikke at det nødtvendigvis er en katastrofal tilstand.
Mange af store publishere lider ikke just at mangel på smør til brødet oven på rekordåret. Her efter den værst nextgen overgang er overstået. Selvfølgelig ikke alle.
Og det er måske mere de (mindre) indie studier der har de største problemer. Med at få et levedygtigt produkt på markedet i den ende af skalaen hvis de ikke er skarpe nok i deres forretningsstrategi og i det heletaget.
Spilindustrien er langt fra dem der piver højest over piratkopiering.. musikindustrien tager klart whinerprisen.
Men der sidder vel altid nogle aktionærer et eller andet sted der vil have mere.. as usual.

Snakken er afhæging af hvilken ende af spektret et firma har sine ambitioner og om det har den rigtige strategi til at enten overflødigøre piratkopiering. Eller minimere den på anden vis.
Jeg kan huske jeg så nogle tal fra Eidos.. hvor Return of investment (ROI) var ovenud fantastisk på et DS spil til piger Ponyz (eller hvad det nu hed). Og Kane and Lynch lå knapt så sprødt i svinget.

Der er mange parametre der kan tweakes på for et givent spils målsætning og forretningsmodel .. online distribution, episodisk content, micropaymets, mindre udviklingsomkostninger, kortere spil, subscription based, gratis ad-based, påkrævet online komponent, behov for fysisk genstand for at kunne spille spillet. osv.. Der er mange muligheder allerede og fremtiden byder kun på flere.

Jeg ser egenligt kun et markant skift i industrien for hi-end titler.. Hvis Sony, Microsoft, Nintendo.. dropper alle tanker om fysisk distribution og styrker gevinsten for spillerene med online funktionalitet som de meget nødigt eller umuligt kan undvære i forbindelse med næste omgang af konsoller. Hvilket Microsoft allerede har meldt ud at det er vejen man vil gå fremover.
PC-only udviklere må indstille sig på at komme med andre kreative løsninger.
Og det kan jo sagtens lade sig gøre.

Så kort sagt handler det om at man som udvikler afstemmer sine ambitioner med en passende forretningsmodel. Sikkert ikke noget nyt.. men vi skal blive bedre og stramme op.

@Ejnar
Det er dog lidt farligt for produktiviteten i spilvirksomheder hvis det endeligt er muligt.. der går fx. aaaalt for mange timer med folk der spiller Call of Duty 4 i arbejdstiden. ;)

User avatar
beyond
Level 5 - Youngling
Posts: 50
Joined: 10 Mar 2008, 18:29

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by beyond » 31 Mar 2008, 22:02

@Jonaz: Jeg tror, det er meget svært at lave om på tingene, som de er, for spilindustrien er jo en attraktiv business med højt afkast. Den eneste vej ud af situationen er, i mine øjne, at der kommer et meget attraktivt alternativ, der tvinger dem til at sadle om. Dvs. at indtjeningen skal falde drastisk,... men er det realistisk?

K&L har solgt over 1,5 mio ex. Det har allerede tjent gode penge... :)
Theo Engell-Nielsen, beyond.dk

User avatar
HateTank
Level 0 - Null
Posts: 8
Joined: 10 Mar 2008, 23:51
Location: Fat Bastard's jock strap
Contact:

Re: Stardock: Drop tanken om at bekymre sig i piratkopiering

Unread post by HateTank » 08 Apr 2008, 07:46

http://polygonpoop.dk/2007/06/shooting- ... -bomb.html
http://polygonpoop.dk/2008/02/shooting- ... art-2.html

- godt nok mere møntet på film- og musikindustrien, men jeg mener bestemt man skal kigge i den retning som spiludvikler, for at lære af andre folks fejltagelse.

Beyond: Dalende salg er jo netop hvad der har fået specielt musikindistrien til at mistænkeliggøre brugerne og give dem tommeskruerne på. Det er en situation de har bargt sig selv i, ved at forsøge at begrænse distributionen af digitalt musik siden den første mp3 så dagens lys, frem for at tage denne nye teknologi til sig på et tidligt stadie, og se mulighederne for eksponering af deres kunstnere, samt minimereing af distributionsomkostninger og PR-omkostninger.
Jeg tror, ligesom flere har nævnt allerede, at online distribution er vejen frem - specielt med en lille bonus i ny og næ.

Jeg har selv en del produkter gennem Steam, og må sige at jeg er ovenud tilfreds. Jeg har endnu ikke oplevet at skidtet ikke kørte, når jeg gerne ville spille. En sjælden gang imellem sker det at der lige skal patches - hvilket den egentlig burde gøre løbende mens Steam allligevel kører i baggrunden fra du starter computeren og til du slukker - men det kan jo også bare være et tilfælde.
Til gengæld var det superfedt dengang min HL2 skive af mystiske årsager blev ved med at melde fejl under installation, at jeg blot kunne logge ind på steam og i løbet af et par timer have det hele downloadet igen. DET er god service. Og det er med til at jeg egentlig helst køber spil via Steam nu, hvis jeg kan komme afsted med det.
Og så var det rigtigt fedt, at hvis man ejede HL2 og HL2:eps1 da Orange Box udkom, og købte denne, så kunne man forære en fuld licens til dubletterne HL2 og HL2:eps1 til en anden person efter eget ønske. Havde det nu været en flok wma'er eller wmv'er, ville film- eller musikindustrien, nok bare have sagt "bare ærgerligt - ingen mulighed for at flytte licenserne".

- og jeg tror desværre ikke at man kan fornægte den mulighed, at jo mere bøvlet det er at afspille legalt indkøbt underholdning, jo flere vil ty til de ulovlige løsninger. Og har man først fundet ud af hvor nemt DET er, så skal der nok for manges tilfælde virkelig andre boller på suppen for at man ikke går direkte til den ulovlige kilde næste gang.
Jeg foretrækker dog (stadig) selv at købe min underholdning legalt, men jeg er fanme træt af mistænkeliggørelsen, og jeg er træt af de evindelige slåskampe og spildtimer brugt på at finde ud af hvorfor Mortyr eller FarCry ikke kan afvikles på 3 forskellige maskiner i husstanden, for blot at finde ud af at kopispærringen ikke er kompatibel med andet en 20% af markedets cd/dvd-drev. Eller at spole igennem "you wouldn't steal a car"-infomercials, finde små printede fy-fy-indlæg i mine købte DVD-film, eller bare ikke kunne spille en bestemt musikCD på computeren, eller rippe den til min MP3-afspiller.
- det er på tide at "udbyderne" af underholdning, tænker på deres kunder som noget de ikke kan undvære. Uanset hvad du gør, vil du aldrig kunne komme piratkopiering 100% til livs. Og slet ikke så længe der findes bittorrent trackere der er hurtigere end de legale kilder. Forbrugerne er som gæster på en fin restaurant. De betaler for en service, og forventer en god oplevelse - ikke en masse bøvl med tjeneren, kokken, maden - så kommer de nemlig ikke igen. Men hvor man i den kulinariske verden nok altid kan finde en lasagne der smager lige så godt andetsteds, så er det svært at undvære sit yndlingsband, så man kan ikke som forbruger straffe underholdningsbranchen på helt samme måde, uden at gå til ulovligheder. Men det er jo præcis hvad mange ønsker at gøre. Vi vil have lasagne, men vi vil ikke købe den af Metronome og hverken Warner, Universal eller Tristar har lasagne. Det har kun Metronome.
- hvad gør man så?

Cheers
Nick Jensen
Pixel Monkey
Cadesign Form
PolygoN PooP

Post Reply