QA Director søger nye udfordringer i Jylland

ClausP
Level 1 - Speck of dust
Posts: 15
Joined: 29 Sep 2008, 20:35

QA Director søger nye udfordringer i Jylland

Unread post by ClausP » 09 Nov 2008, 23:10

Efter syv fantastiske år på Deadline Games må jeg til foråret desværre sige farvel til min nuværende stilling som afdelingsleder af Deadline Games QA pga. min families beslutning om at flytte til Jylland. Da jeg naturligvis stadig har et ønske om at forblive i spilbranchen stiller jeg således min arbejdskraft til rådighed for interesserede spilvirksomheder i det jyske, som måtte have brug for en passioneret og ambitiøs medarbejder med AAA konsoltest- og udviklingserfaring.

Mine erfaringsområder inkluderer test management, test-case design, udvikling af test-tools, bug-tracking software (Jira, Mantis), user experience (playtesting, usability), fokusgruppetest, design-doc reviews, competitive analysis og lokaliseringstest.

QA stillinger er selvfølgelig interessante men jeg er også interesseret i projektlederstillinger.

PM mig for det fulde CV.

stefan240479
Level 0 - Null
Posts: 1
Joined: 19 Nov 2008, 19:31

Re: QA Director søger nye udfordringer i Jylland

Unread post by stefan240479 » 19 Nov 2008, 20:34

Hej Claus

Jeg vil lige ligge ud med at sige at jeg desværre ikke skriver på vegne af et stort udgiverforlag. Til gengæld er jeg i den tidlige opstartsfase af et IT-projekt indenfor den digitale underholdningsindustri og kunne i den forbindelse rigtig godt bruge én som dig med erfaring indenfor spil- og/eller softwareudvikling.
Meget kort handler det om at…

Udvikle og licensere en softwareplatform som gør det muligt for spiludviklere/udgiverforlag at integrere en ny type af spilindhold i deres spil.
Det er denne nye type af spilindhold som er projektets innovative eksistensgrundlag. Visionen er helt konkret at denne ny type af spilindhold i vidt omfang udvikler sig til at blive standard spilindhold samt at den føromtalte softwareplatform opnår en position som industristandard ift. at integrere denne type spilindhold i et spil.

Udviklingsarbejdet vil tage afsæt i en eksisterende softwareteknologi hvilket både vil forkorte projektets tidshorisont samt reducere den teknologiske risiko.

Jeg er uddannet BA (Hons) Artist Blacksmith fra Hereford College of Art and Design i England og p.t. studere jeg HA på Syddansk Universitet i Kolding (hvilket jeg vil bringe til øjeblikkelig ophør skulle der blive rejst kapital til dette projekt).
Min kompetence er kreativitet og viden om den kreative proces (hvordan generisk viden laves om til "kunst"). Mit branchekendskab er derimod begrænset (ikke totalt ikke-eksisterende men dog begrænset).

Hvis du på nogen måde kunne tænke dig at være involveret i et sådan projekt er du velkommen til at kontakte mig for mere information.

mvh

Stefan Nielsen

Post Reply