Peter Ole Frederiksen, skaber af Kaptajn Kaper i Kattegat

User avatar
jonaz.dk
Site Admin
Posts: 3907
Joined: 04 Mar 2008, 22:24
Location: DK
Contact:

Peter Ole Frederiksen, skaber af Kaptajn Kaper i Kattegat

Unread post by jonaz.dk » 22 Aug 2008, 16:09

(repost med små opdateringer hist og her)
Må jeg præsentere et eksklusivt interview, med manden der lavede spil før den yngre ende af vores brugerspektrum var født.
Danmarks grand old man i spiludvikling. Peter Ole Frederiksen (POF), skaberen af en ’Kaptajn Kaper i Kattegat’.
Image

Kan du huske det helt specifikke produktions år. Og var det før eller efter Pirates? (Pirates udkom i 1987)
Jeg er ikke helt sikker på, hvornår den første version af Kaper kom ud, men jeg begyndte på den ret kort efter, at Pc’en var kommet i 1981. På det tidspunkt var BASIC det eneste sprog (bortset fra Assembler), der kunne håndtere grafik og lyd, så det blev valget.

Hvad brugte du af hardware og software til at udvikle Kaptajn Kaper? Og hvordan er er grafikken og lyden produceret?
Hardwaren var en af de allerførst XT-ere med DOS version 1. Jeg startede med den indbyggede (interpreterende)DOS-BASIC, men da der kun var 32 K til rådighed der, gik jeg over til compileret BASIC, hvor der var 32 K til program og 32 K til data. Ellers var der aldrig blevet plads til lyd. Jeg kunne så også læse færdige tegninger ind i dataarealet og POKE det direkte ind i memory. Det hjalp på performance.

Grafikken var LINE-statements som:
LINE (100,163)-(100,195)
og derpå
CLS:PUT (210,30),ISKIB
Lyden blev lavet med statements som:
PLAY \"T230L8MBMSCO3BO4C4O3CP8C4GFEGO4CP8CEDCD4O3D4D4O4D\"

Hvad var idegrundlaget og motivationen?
I årene inden da havde vi haft en ZX Spectrum i huset, (som jeg også havde skrevet et par primitive spil til,) og til den var der et spil, der hed ”Plunder”. Det var noget med et skib, der sejlede rundt på Atlanten, og ideen var god, selv om spillet ikke var det. Udover den ide, var der faktisk ikke meget, der kom med i Kaper.

Hvad var produktionstiden ca.?
Det forløb sådan lidt usystematisk i min fritid over et års tid.

Hvad var dine overvejelser omking gamedesignet? Kaper fungerer jo fortrindeligt som et spil bygget op omkring chance elementet, lettere action og strategi.
Jeg brugte en metode, som jeg tidligere havde brugt til et tekst-baseret spil a la ”Adventure” til en Mainframe (skrevet i APL – hvis nogen kan huske, hvad det er): Først byggede jeg den centrale engine til at håndtere input og grafik. Da det så fungerede, syntes jeg det var lidt sjovt, så jeg byggede videre på det (iterativt, ville man nok sige i dag,) med mine to sønner som testere og kommentatorer. De har været 8-10 år den gang, og meget af æren for udformningen og ideerne tilkommer rettelig dem.

Jeg kan se at du kørte efter et shareware lignende konceptet meget tideligt. Og at du oppfordrede folk til at kopiere spillet. Frivillige donationer af 50,- kunne så indbetales på din girokonto. Hvordan var dine erfaring med den model på det tidspunkt?
Jeg havde aldrig hørt noget om shareware, det var bare en idé, jeg fik. På den måde kunne jeg måske få lidt ud af det. Jeg er faktisk blevet kontaktet mange gange i forskellig anledning om Kaper, og der var da også nogle, der sendte mig penge om end ikke så mange, at jeg blev rig af det. Det morsomste tilfælde var nok, da en kommune, som skal forblive navnløs i denne sammenhæng, sendte mig 300 kr. med den begrundelse, at de alle sammen spillede Kaper i arbejdstiden.

Overvejde du at gå gennem nogle udgivere?
Jeg overvejede først, om jeg ville forsøge at sælge det, men jeg orkede ærligt talt ikke at starte på en større salgskampagne, så jeg endte med at skrive mit kontonummer og opfordringen til at sende mig 50 kr. ind i hjælpen og gik derpå hen til en Pc-forhandler - Danadata, så vidt jeg husker - og forærede dem spillet. den idé, jeg gav dem. var at give alle købere af en PC spillet med oven i hatten. Det kunne jo være en fordel i konkurrencen. Det virkede åbenbart.

Når man idag kører spillet med vor tids hardware. Opstår der unægteligt et problem når man skal sejle i havn, ved at det går så stærkt så det er komplet umuligt. Havde du overvejet at spillet stadig blev spillet frem til idag?
Jeg havde ingen realistisk måde at teste maskinens performance på. BASIC havde en tidsopløsning på mindst et sekund. Min eneste mulighed var at PEEK\'e i ROM\'en for at se modellen på maskinen og så rette hastigheden til efter det. Men efterhånden som der kom flere og flere modeller blev det bare for meget, så jeg gav op, indsatte en mulighed for selv at styre hastigheden (op til det, jeg den gang anså for realistisk) og lukkede for opdateringerne. Jeg havde faktisk ikke ventet, at det skulle holde i 20 år og det viste sig heldigvis, at der ikke var nogen Y2K-problemer i det :-)

Man kan læse i et andet interview at du ikke har Kaptajn Kaper længere. Gælder det både spil og/eller source kode?
Som en lille overraskelse – i hvert fald for mig - har jeg faktisk nu fundet sourcekoden til den engelske version af Kaper. Jeg troede, den var væk for bestandig. Jeg havde pakket koden med et program, som ikke findes mere, så den danske version er gået tabt. Men i dag fandt jeg den engelske sourcekode, så den sender jeg med.
Jeg kan nu med nogen fornøjelse henvise til:
http://www.kaptajnkaper.dk/download.htm

Overvejede du at fortsætte med at lave spil efter Kaper?
Nej, det gjorde jeg faktisk ikke. Jeg ved egentlig ikke hvorfor.

Har du overvejet et remake af Kaper?
Nej, men der er flere der har henvendt sig for at spørge, om det måtte lave en ny version, og det har jeg altid sagt ja til, men jeg har skuffet dem indtil nu. I det omfang, jeg stadig har deres mails, vil jeg sende den til dem.

Hvad har du selv spillet af nævneværdige titler i din tid? Og er det stadig en fornøjelse du kaster dig over?
Jeg er ikke den store spiller, men det første Larry, the Lounge Lizzard, Eye of the Beholder, Baldurs Gate og Might and Magic er titler, jeg kan huske. For tiden har jeg af og til lidt gang i Baldurs Gate II.

Tak til POF for din tid.

I dag driver Peter sin egen IT konsulent virksomhed. POF IT-Management Consulting. http://www.pof.dk
Hvor også hans CV kan findes http://pof.dk/cv.html




**Maj, 2019 update. Næsten alle links er døde nu fra det oprindelige interview.**

Spilbar version af Kaptajn Kaper i Kattegat på PC kan findes her. Som er klar til at køre fra en .BAT fil. Brug det nummeriske tastatur for at styre skibet.
(Versionen er lagt op med få modifikationer på Toke Arndals DOSBox konfiguration.)

DOWNLOAD Kaptajn Kaper:
http://www.spiludvikling.dk/jonaz/kaper.zip

Udgaven kører korrekt aspect ratio og hastighed tilsvarende datindens computere for den bedste Kaperoplevelse på moderne computere.


En meget fin webudgave af Kaptajn Kaper kan findes her. Udviklet af Hans Milling.
http://kaper.nivs.dk/

Vi har også en lille Facebook gruppe kørende her
https://www.facebook.com/groups/101408155360/


RIP Peter Ole Frederiksen. Ære være hans mind.




Jonas Raagaard og Tommy Kobberø Andersen har lavet en nyfortolkning af Kaptajn Kaper til mobiltelefonen. (efter mange års slid) ;)
http://www.mobilkaper.dk (site offline)
Se her for source kode og builds
viewtopic.php?f=5&t=4775&p=20889#p20889

Computerworld interview i de tidlige dage af udviklingen på mobilkaper.
http://www.computerworld.dk/art/29249/

Kaptajn Kaper blev optaget i den danske spilkanon i 2006.
http://spilkanon.dk/danskkanon.asp

Rune P. Olsen har lavet en tæt på 1:1 konvertering af det originale Kaper i Java.
http://javakaper.dk (offline)

Den originale Kaptajn Kaper i engelsk og dansk version. Samt den engelske source kode.
http://www.kaptajnkaper.dk/download.htm

For at spille det helt originale Kaptajn Kaper i Kattegat på moderne hardware/OS opsætning anbefaler vi at køre det gennem DOSBox.
http://www.dosbox.com/download.php?main=1

Slow down utility, anbefalet når man skal i havn (har dog ikke prøvet om det virker)
http://www.textmodegames.com/download/moslo.html


og lidt shots fra Kaptajn Kaper
Intro billede
Image
Så skal der gives røvfuld i Kattegat.
Image
Kamp med kanoner
Image
Boring af fjendtligt fartøj
Image
Så skal der sejles i havn for at proviantere
Image

one-niner
Level 10 - Dark arts student
Posts: 104
Joined: 09 Mar 2008, 14:50
Location: Aarhus, Denmark

Re: Peter Ole Frederiksen, skaber af Kaptajn Kaper i Kattegat

Unread post by one-niner » 23 Aug 2008, 03:18

Fedt interview - det er sgu rock 'n roll :)

\tom
Tom Mortensen
Product Owner
Unity Studios ApS
LinkedIn

User avatar
JeppeKM
Level 31 - Hitler with miniguns
Posts: 318
Joined: 28 May 2008, 09:46
Location: Copenhagen, Denmark
Contact:

Re: Peter Ole Frederiksen, skaber af Kaptajn Kaper i Kattegat

Unread post by JeppeKM » 23 Aug 2008, 15:25

MEGET Rock'n'Roll!
Jeppe Kilberg Møller,
on Twitter

User avatar
Chrono
Level 14 - Dimensional traveler
Posts: 144
Joined: 08 Mar 2008, 21:06
Location: Aalborg
Contact:

Re: Peter Ole Frederiksen, skaber af Kaptajn Kaper i Kattegat

Unread post by Chrono » 23 Aug 2008, 19:45

Det er fedt at vi har den slags veteraner i Danmark!
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!

dasapfe
Level 1 - Speck of dust
Posts: 17
Joined: 08 Mar 2008, 16:10

Re: Peter Ole Frederiksen, skaber af Kaptajn Kaper i Kattegat

Unread post by dasapfe » 26 Aug 2008, 21:49

Klasse spil! Jeg kan huske at min onkel satte mig til at spille det når han havde taget mig med på hans arbejde på DMI, og skulle have mig af vejen :D

Post Reply