Concept Art Mentor Søges til Ene-undervisning

User avatar
Oliven82
Level 0 - Null
Posts: 6
Joined: 20 Oct 2017, 19:54
Contact:

Concept Art Mentor Søges til Ene-undervisning

Unread post by Oliven82 » 03 Nov 2019, 20:46

Hejsa!
Jeg leder med lys og lygte efter en Concept Artist som kan lære mig at lave concept art til spil.
Jeg er interesseret i ene-undervisning, en gang om ugen, i København og jeg betaler gerne et månedligt beløb, så længe det ikke bliver for dyrt.


Lidt om mig:
Jeg er en 37 årig dansk-afrikaner som er interesseret i at læse spildesign på Kunstakademiets Designskole i København, inden for en anskuelig tidsramme. Lige pt. er jeg elev på Kofoeds Skoles medieværksted hvor jeg raffinerer min kreativitet. Jeg er førhen blevet eksamineret i billedkunst på C-niveau på HF som jeg bestod.

Lidt om dig
1. Du har et kursus eller en uddannelse bag dig i concept art.
2. Du har mulighed for at vise mig dit talent via en portfolie som du har lavet.
2. Du er interesseret at lære fra dig.
3. Du kan undervise i København.

Svar endelig på tråden hvis du dette skulle have interesse, eller hvis du har nogle gode råd.
-vh Oliven

AndreasBech
Level 1 - Speck of dust
Posts: 13
Joined: 29 Jun 2015, 22:02

Re: Concept Art Mentor Søges til Ene-undervisning

Unread post by AndreasBech » 06 Nov 2019, 00:11

Hej Oliven,

Fedt opslag! Jeg har stor respekt for du går så håndgribeligt til værks.

Jeg har hverken concept art relateret kursus eller uddannelse bag mig og har for den sags skyld heller ikke tiden til det, så jeg er desværre ikke den du søger.
Inden jeg siger mere vil jeg også gerne understrege at din søgen efter en ene-underviser har min fulde opbakning. Jeg kan kun forestille mig hvor udbytterigt sådan et forløb kunne være hvis man finder den rette så jeg håber det lykkes for dig!

Når det er sagt tillader jeg mig alligevel at skrive da jeg gerne vil sikre mig du er bekendt med de efterhånden utallige ressourcer der er at finde om emnet online. Om ikke andet, så for at bruge ventetiden til du finder en underviser konstruktivt.

Uanset hvilket niveau du er på er der et hav af instruktionsvideoer og andet materiale som kan hjælpe dig videre i din udvikling.

Hvis du allerede er forbi "Art Fundamentals" er eksempelvis Artstation et fantastisk sted at finde koncentreret viden om concept art. Hvis du ikke kender siden er det vel nok den førerende platform inden for visuel udvikling fra underholdningsindustrien. Hvis du kan se bort fra de mindreværdskomplekser som siden har en tendens til at påføre en er det en sand guldmine af tips og tricks.
Udover at hjælpe en med at navigere i de mange former og stilarter der findes derude kan man blandt andet filtrere sin søgning så man kun ser værker med videoer til. Her er der ofte tale om instruktions- og processvideoer som kan være særdeles lærerige. På den måde finder man også hurtig en liste af youtube-kanaler som man kan subscribe til for at få flere videoer.

Artstation har også en "Learning"-side som man får adgang til hvis man abonnerer på tjenesten.
Du kan se hvad der ligger på: https://www.artstation.com/learning
Hvis du ser noget der interesserer dig giver jeg dig gerne adgang til min profil i en begrænset periode så du kan se om det er noget du kan få gavn af.

Hvad angår youtube (og andre resourcer) er listen uendelig men her får du lige de umiddelbare der falder mig ind.
Concept Art i underholdsningsbranchen fra A-Z: FZDSCHOOL
Drawing Fundamentals og design: Scott Robertson
Anatomy: Andrew Loomis
Color Theory and Painting: James Gurney
Photobashing/Matte'ish: Romain Jouandeau
Inspirerende Art Director: Shaddy Safadi (har et par gode GDC talks - GDC talks generelt! Der er mange gode så søg på det)
Fantasy Art: vores egen Jesper Ejsing (har en blog på muddy colors: http://www.muddycolors.com/author/jesperejsing/)
"Den kinesiske skole": China Digital Painting kanal på youtube
Stylized (Blizzard'ish): Dave Greco og MrJackArt
..
..
- og det er uden at nævne nogen former for 3D.

Jeg ved godt ovenstående ikke er hvad du søgte, men jeg havde brug for en overspringshandling og der stod også at råd blev modtaget. Om de er gode må være op til andre at vurdere. Du kan se lidt af mit arbejde på www.andreasbech.com og så må du overveje hvad du vil tage til dig.

Uanset hvad ønsker jeg dig alt muligt held og lykke med det!

User avatar
Oliven82
Level 0 - Null
Posts: 6
Joined: 20 Oct 2017, 19:54
Contact:

Re: Concept Art Mentor Søges til Ene-undervisning

Unread post by Oliven82 » Yesterday, 23:18

Hej Andreas
Jeg beklager den sene tilbagemelden men jeg har for nylig fået stjålet min bærbar med mine lydfiler, karakterblad, ansøgninger og digitale logoer samt min portfølje mappe, med mine sketches og penalhus, så humøret har ikke været helt i top.
Jeg er meget imponeret over antallet af de kreative ressourcer som du anbefaler. Jeg har kigget på et par stykker af dem og nu er jeg blevet inspireret til at tegne landskaber i perspektiv. Blizzard-stilen (Warcraft, wow, Starcraft, Diablo II, IV) er den stil der har gjort størst indtryk på mig og jeg kan kun håbe at den stil vil komme til at præge min kreativitet i mange år.

Jeg elsker at købe kunstbøger og tegnegrej. Jeg var inde i en boghandel på strøget for nylig, for at høre om de havde nogle af de bøger du nævnte. At dømme ud fra titlerne, ser: Drawing Fundamentals & Design af Scott Robertson og Color Theory and Painting af James Gurney ud til at være nogle vigtige bøger men jeg gik forgæves desværre. Jeg er også interesseret i de abstrakte, surrealistiske, dystre og impressionistiske stilarter.
Jeg elsker desuden at prøve kræfter med lyddesign. Jeg legede lidt rundt med mit midi keyboard og PC i et par måneder og det jeg fik lavet var ikke helt værst. Endnu engang tak for dine råd, jeg regner desuden at deltage i mit første gamejam om et par måneder.
Jeg har lige et par spørgsmål til:

1. Hvilket program egner sig til at lave digitale malerier på en PC ?
2. Er det meget normalt i branchen at en medarbejder både kan det ene og det andet?

-vh Oliven (Schmufu)

Post Reply